fbpx
Vælg en side

Betaling og betingelser

 

Betaling:

Der skal betales et depositum på 25% af den samlede rejses pris ved rejsens bestilling (senest 7 dage efter bekræftelse fra Younes Rejser).

Senest 1. november betales yderligt 50% af rejsens samlede pris til Younes Rejser og senest 6 uger inden afrejse, skal restbeløbet betales til Younes Rejser.

Betalingen kan ske via bankoverførelse til Younes Rejsers konto i Danske Bank – Husk at påføre navn eller fakturanummer på betalingen.

 

Betalings information:

Danske Bank, Holmens Kanal 2-12, 1092 København K

Kontonummer: 10409063, reg.nr 3001

IBAN konto: DK5930000010409063

Landekode: DK

SWIFT: DABADKKK

 

Da denne rejse er planlagt i samarbejde med Vejen til Kilimanjaro og er planlagt som en grupperejse, træder nedenstående rejsebetingelser i stedet for Younes Rejsers normale rejsebetingelser. Der er et begrænset antal billetter til rådighed.

 

Younes Rejser ApS er teknisk arrangør.

Bestilling af rejsen kan finde sted ved henvendelse til Younes Rejser ApS.  Aftalen er gensidigt bindende, når Younes Rejser ApS skriftligt har bekræftet reservationen og/eller modtaget fastsat depositum rettidigt. Er depositummet betalt betragtes det som en accept fra kunden af det bestilte og de oplyste vilkår.

Vær opmærksom på, at ikke alle rejseforsikringer dækker ophold i over 4.000 m.o.h. Det er alene den rejsendes ansvar at sikre sig at de er korrekt dækket på rejsen. Younes Rejser tilbyder rejseforsikringer gennem Europæiske, der dækker hele vejen til toppen af Kilimanjaro.

 

Depositum/Afbestillings forsikring

Depositum udgør 25% af rejsens pris. Der kan tegnes en afbestillingsforsikring som indbetales sammen med depositum senest 1 uge efter modtagelse af fakturaen. Denne refunderes ikke ved senere afbestilling.

Senest 1. november betales yderlig 50% af den samlede rejses pris.

Det anbefales alle rejsedeltagere er dækket af en afbestillings- og sygeforsikring.

 

Restbeløb

Senest seks uger før afrejsedagen skal slutbetaling sammen med beløb for evt. rejseforsikring være indbetalt. Billetter og øvrige rejsedokumenter vil blive fremsendt, således at De har dem i hænde senest 7 dage før afrejse med mindre andet er aftalt.

 

Rejsens pris og rabatter

En rejses pris omfatter de ydelser, der vil være specificeret i bekræftelse og fremsendte dokumenter. Tillæg og evt. rabatter for særlige ydelser vil ligeledes være nævnt herunder. Younes Rejser ApS hæfter ikke for mundtlige aftaler.

 

Skatter og afgifter

De skatter og afgifter der skal betales fremgår af fakturaen og flybilletten. Da de enkelte lande suverænt kan fastsætte og opkræve nye eller ændrede skatter, eller andre turistmæssige afgifter, kan de derfor ændres både mellem bestillings- og afrejsetidspunkt, og i tidsrum mellem ud- og hjemrejse. Ydermere har nogle lande skatter og afgifter, som skal betales lokalt ved ankomst eller afrejse, og som derfor ikke kan opkræves hjemmefra.

 

Prisændringer efter aftalens indgåelse

Younes Rejser ApS forbeholder sig ret til at forhøje den aftalte pris som følge af ændringer i transportomkostninger, herunder brændstofpriser, skatter, afgifter eller gebyrer for visse tjenesteydelser, lufthavns-, havne-, landings-, eller startafgifter, valutakurser, som er anvendt ved beregningen af prisen for det pågældende arrangement eller andre forhold, som Younes Rejser ApS ikke kan/har kunnet tage højde for.

 

Valutakurser

Er prisen opgivet i fremmed valuta er Younes Rejser ApS´s omregningskurs til DKK bankkursen på bestillingsdagen med et mindre kurssikringstillæg på 3%.

 

Afbestilling af rejser og arrangementer kombineret med flytransport

Ved afbestilling af købt arrangement, refunderes som følger:

Fra indbetaling af 1. rate Indtil og med 31.10.17: 75% af rejsens pris refunderes

Fra 01.11.17 til og med 30.11.17: 50% af det rejsens pris refunderes

Fra 01.12.17 til og med 09.01.17: 25% af det rejsens pris refunderes

Fra og med 12.01.18: 0% af det rejsens pris refundere

Arrangementer kan afbestilles fra 14 dage før afrejse og indtil afrejse, hvis der på rejsemålet udbryder krig, naturkatastrofe, smitsomme sygdomme eller andet som medfører, at Udenrigsministeriet fraråder ophold i det pågældende område/land. Såfremt et rejsearrangement, en hotelreservation, flybillet eller andet arrangement er bekræftet med andre, muligvis skærpede afbestillingsbetingelser end de angivne, vil disse være gældende og blive oplyst ved reservation/bekræftelse af arrangement.

 

Afbestilling ved sygdom m.m.

Vi anbefaler, at De tegner en sygdomsafbestillingsforsikring hos Younes Rejser ApS. Denne dækker afbestilling i tilfælde af akut sygdom, ulykkestilfælde, privat brand eller indbrud samt dødsfald, der måtte indtræffe inden afrejsen hos Dem selv, Deres ægtefælde, samlever, børn, forældre, svigerforældre, svigerbørn, søskende, bedsteforældre, svigerinder, svogre eller max. 3 rejseledsagere. Younes Rejser ApS tegner forsikringen gennem Europæiske Rejseforsikring og afbestillingsforsikringen skal tegnes sammen med bestilling af rejsen. Afbestilling skal ske straks efter, at umuliggørelsen af rejsens gennemførelse konstateres. Beskyttelsen forudsætter, at der senest 1 uge efter afbestillingen indsendes lægeerklæring til Younes Rejser ApS eller forsikringsselskabet.

 

Rejse- og ulykkesforsikring

Younes Rejser ApS anbefaler kraftigt at tegne en rejseforsikring som dækker sygdom, hospitalsindlæggelse, hjemtransport mv. samt mod bortkommen eller beskadiget bagage. Den offentlige Danske Sygesikring dækker ikke udgifter i forbindelse med sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald for rejser til Tanzania. Den rejsende er generelt selv ansvarlig for at afholde omkostninger ved sygdom, hospitalsindlæggelse, hjemtransport mv., medmindre arrangøren / underleverandøren kan gøres ansvarlig herfor. Ved bortkommen eller beskadiget bagage, dækker luftfartsselskaberne normalt meget ringe. Rejse- og ulykkesforsikring bør man også tegne, og der findes skræddersyede rejseforsikringer, som dækker stort set alle behov, uanset hvilket formål og type rejse, De måtte vælge. Younes Rejser ApS kan være Dem behjælpelig med at tegne de rette og mest fornuftige rejseforsikringer, men det er alene deres ansvar at tegne en rejseforsikring.

 

Pas, visum og vaccinationer

Kunden skal selv sørge for de rette og nødvendige pas og vaccinationer. Younes Rejser ApS’s oplysninger, gældende forhold vedrørende dette, er kun gyldige for rejsende med dansk pas. Har De ikke dansk pas, skal dette oplyses til Younes Rejser ApS ved bestillingen af rejsen og ydermere skal rejsende uden dansk pas selv søge oplysning om indrejsebetingelser hos rejsedestinationens ambassade eller konsulat. Ved undladelse af information om pasforhold til Younes Rejser ApS, bærer kunden selv det fulde ansvar, for de følger evt. manglende indrejsedokumenter, vaccinationer, m.m. måtte medføre. Bemærk, at der ofte stilles krav om transitvisum. Vedrørende vaccinationer henvises der til egen læge, Seruminstituttet eller anden vaccinationscentral. På rejser uden for EU-lande skal pas normalt have gyldighed i mindst 6 måneder efter hjemrejse datoen.

 

Reklamationer

Eventuelle reklamationer skal under rejsen fremsættes overfor luftfartsselskabet, arrangørens repræsentant på stedet, hotel, biludlejningsfirma etc. Eller til Younes Rejser ApS hurtigst muligt efter fejl er konstateret, således at fejl kan afhjælpes med det samme og med så få ulemper for den rejsende som muligt. Rettes fejl ikke/eller kun delvist efter behørig reklamation på stedet, bør De med henblik på evt. senere erstatningskrav modtage erklæring om fejl/manglende levering fra det relevante luftfartsselskab eller anden berørte leverandør. Manglende reklamation straks efter konstatering af fejl, kan resultere i tab af ret til erstatning, helt eller delvis.

NB! Hvis en kunde binder sig kontraktligt med sin underskrift på et dokument, f.eks. en lejekontrakt med betingelser ved udlevering af lejet bil, vil denne være bindende uanset hvilke mundtlige informationer, der måtte være afgivet, og Younes Rejser ApS kan derfor ikke være behjælpelig med erstatning eller refundering af beløb betalt grundet eventuelle misforståelser. Kontrollér altid, hvad De skriver under på – De hæfter for det.

 

Younes Rejser ApS ansvar

Younes Rejser ApS optræder som agent for de benyttede underleverandører, luftfartsselskaber, hoteller, transportører etc. Med det begrænsede ansvar og den erstatningspligt, som fordres ifølge Pakkerejseloven og de gældende Internationale Konventioner, som dækker de berørte områder. Disse konventioner har normalt en lav dækningsgrad for dødsfald, skader på personer og/eller bagage, hvorfor vi anbefaler Dem at tegne supplerende rejseforsikringer. Younes Rejser ApS påtager sig intet ansvar for situationer opstået pga. Force Majeure, som strejker, overordnet forsyningssvigt og forhold som iflg. Dansk lovgivning fritager Younes Rejser ApS for konsekvensansvar. NB! Ansvarsrisiko. Med Pakkerejselovens ikrafttræden indførtes en form for objektivt ansvar, ansvar uden skyld, for rejsebureauet overfor kunden. Loven om Pakkerejser gennemførtes som følge af et EU direktiv og medførte tilsvarende lovgivning i EU- og EØS landene. Younes Rejser ApS er tilsluttet Rejsegarantifonden.

 

Kundens ansvar

Udover de i afsnit om pas, visa og vaccinationer omhandlende forpligtelser for kunden, har kunden også ansvaret for at kontrollere, at modtagne dokumenter er i overensstemmelse med det bestilte og i modsat fald, og i god tid inden afrejse, informere Younes Rejser ApS om fejl.

Dette er meget vigtigt, og særligt vigtigt er det, at De kontrollerer, at for- og efternavne i flybilletter og samtlige andre rejsedokumenter er korrekte og i overensstemmelse med pas. Såfremt navne ikke er korrekte, kan det medføre afvisning ved check-in til fly, accept af vouchers på hoteller samt andet reserveret i Deres navn. Younes Rejser ApS påtager sig intet ansvar for følger af ukorrekte oplysninger, som skyldes kundens manglende kontrol og evt. gebyrer for ændringer, vil blive opkrævet hos kunden.

 

Luftfartsselskabernes ansvar

Benyttede luftfartsselskaber påtager sig intet ansvar for hændelser, der indtræder på tidspunkter, hvor passagererne ikke befinder sig ombord i deres fly. Vedrørende ansvaret for indskrevet bagage henvises til de for luftfartsselskabernes gældende bestemmelser.

 

Udeblivelse, ubenyttede ydelser m.v.

Hvis en kunde udebliver fra, eller undlader at benytte et bestilt arrangement, kan kun eventuelle besparelser, som Younes Rejser ApS kan opnå i omkostninger, fratrukket administrationsgebyr, blive tilbudt refunderet. Grundet kontraktmæssige forhold, vil der normalt ikke kunne forekomme nogen refundering.

 

Værneting/Lovret

Ethvert krav mod Younes Rejser ApS skal afgøres ved dansk ret. Klager eller søgsmål, der ikke kan afgøres af Rejse Ankenævnet, skal afgøres ved Sø- og Handelsretten i Danmark.

 

Overdragelse af rejsen

Rejser kan overdrages til enhver, der opfylder alle betingelser for at deltage på rejsen, såfremt arrangøren eller formidleren underrettes om overdragelse i rimelig tid inden rejsens begyndelse, og såfremt overdragelsen er i overensstemmelse med underleverandørens regler for overdragelse. Typisk er det f.eks., at flybilletter ikke kan overdrages. Ved overdragelse hæfter kunder solidarisk for betaling af evt. restbeløb og eventuelle omkostninger som følge af overdragelsen.

 

Øvrige betingelser

Younes Rejser ApS gennemfører pakkerejser i henhold til Forbrugerrådets vedtagne betingelser.

Der tages forbehold for prisændringer samt skrivefejl i disse betingelser.