fbpx
Vælg en side

Benene er stadig en smule ømme efter en fantastisk tur i den svenske natur i weekenden. Vi var 13 håbefulde individer der 12. Januar lagde ud mod Hässleholm i Sverige, hvor vi skulle teste udstyr og hygge os. 11 af os skal bestige Kilimanjaro i februar og vi skulle have testet om vi har det rigtige udstyr til at klare kulden de sidste dage på bestigningen af Afrikas højeste bjerg.

Fredag

Vi var så heldige at Klaas har et sommerhus vi kunne bruge som udgangspunkt. Jeg havde fået en plads i skuret da jeg ikke har et egnet telt. De fleste andre lå i telt i haven. Fredag aften startede vi med en gå-tur på 7-8 km i pandelampernes skær. Den sidste opstigning mod toppen af Kilimanjaro forgår i mørke, så det var fint at opleve hvordan det var at vandre når man kun kan se hvad der er umiddelbart foran en. Da vi kom tilbage, kom der gang i bålet og vi fik noget tiltrængt aftensmad. Nogle havde skumfiduser med, andre snobrød og det var en super hyggelig aften.

Soveposen

Men jeg måtte sande at min sovepose ikke var varm nok. Eller det vil sige, jeg tror faktisk den var varm nok hvis jeg ikke fyldte den så godt ud. Jeg pressede al den dejlige dun helt flad over hofterne når jeg lå på siden og helt flad over skuldrene når jeg lå på ryggen. Jeg frøs bravt en times tid, hvor efter jeg rykkede ind på sofaen. Det var godt at få varmen igen! Jeg planlægger at nu at leje en varm nok sovepose i Moshi inden opstigningen begynder

Lørdag

Næste morgen kørte vi til en skøn svensk sø, vi skulle gå ca 14 km omkring. Problemet var bare at der er kommet så meget nedbør at søen de fleste steder stod langt over sine breder og stierne derfor ikke var farbare. Derfor bød turen på en del omveje gennem underskoven, over pløjemarker og broer der ikke var lange nok. Uff, pløjemarker er hårde at gå i. Man knasede igennem den frosne overflade og nogle gange stod vi i blød pløjemark til knæene.

På dybt vand

Et sted skulle vi over et vandløb. Der var en fin bro, problemet var bare den stod mit i vandløbet! Med stor fare for en våd sok, kunne vi komme ud på broen, men på den anden side var der noget længere og dybere. Det lykkedes heldigvis Kristian og Klaas at lave en interimistisk bro af nogle træstammer og et skilt og vi kom tørskoet over. Nogle (der var modigere end mig) valgt dog at forcere vandløbet over en væltet træstamme. Det så farligt ud! Men vi klarede den alle sammen. Der var dog et par stykker der fik en våd sok ved nogle af de mange andre vandløb med og uden broer.

Turen endte med at være knap 22km i stedet for de forventede 14km og det var en flok meget trætte mennesker der nåede sommerhuset lige efter det var blevet mørkt. Men aftenen var igen skøn med hygge om bålet og en masse snacks og drinks. Jeg var dog glad for at kunne krybe i soveposen i en varm seng oven på dagens strabasser.

Søndag

Søndag efter at have pakket sammen skulle vi lige have det sidste med og gik en tur på 7-8 km i kuperet terræn. Jeg var hele turen igennem sidste mand, men havde det godt. Jeg havde overskud til at nyde den skønne natur og formen holdt. Jeg er klar over jeg ikke er i topform, men var i fin form til at gennemfører og selv om jeg havde ømme fødder og lidt ondt i knæene, klarede jeg mig rigtig godt i forhold til sidste gang, hvor jeg virkelig slæbte mig igennem mange af kilometrene.

Det var virkelig en skøn tur i godt selskab og jeg glæder mig bare endnu mere til at bestige Kilimanjaro om lige over en måned. Husk at følge facebook siden for at følge med i min vej til Kilimanjaro