fbpx
Vælg en side

Spar enkeltværelset og få en oplevelse for livet!

At bestige et bjerg som Kilimanjaro er ikke noget man bare gør. Det kræver forberedelse og omtanke. Kræver man er i god form, ikke vejer for meget og man gør sig klart hvad det vil sige at komme op i den tynde luft. Kræver udstyr og trygge rammer. Men for mig kræver det bestemt også nogen at gøre det med.

Uhuru peakAlene ville jeg nok aldrig få det gjort, så da Mette og jeg begyndte at drømme dette projekt op, var det en fantastisk mulighed for at gøre det sammen med nogen. Sociale væsner som vi er, syntes vi det kunne være fantastisk at gøre det sammen med endnu flere. At dele rejsen til Kilimanjaro med nogle skønne mennesker, der har lyst til oplevelser af de helt store. Vi er allerede ved at have samlet et godt hold, men der er plads til flere.

Vi gør det sammen!

Vi kan se at alle der indtil nu har meldt sig på  og de fleste af dem der er interesseret, gør det ”alene”. Det betyder for os, at vi gør det sammen. For at give flere mulighed for at bestige Kilimanjaro med os og være en del af fællesskabet i det omfang man ønsker, kan du nu spare enkeltværelses tillægget og dele telt/værelse med en anden eventyrlysten af samme køn. Det kan være på hele turen eller dele af den. Du vælger.

Vi har en facebook-gruppe for dem der har meldt sig til, plus der er en weekend træningstur til Sverige i august, hvor vi kan lære hinanden bedre at kende. Det betyder vi kan støtte hinanden før og under bestigningen af Afrikas højeste bjerg og har nogen at dele denne fantastiske oplevelse med.

Vi har sikret os rammerne er i orden med gode samarbejdspartnere i Tanzania vi har direkte kontakt til. Vi har valgt en anerkendt agent der er kendt for sin høje kvalitet og gode guider, hvilket sikre en tryg bestigning af Kilimanjaro. Vi har nøje udvalgt gode hoteller og gode transportløsninger der minimere spildtid. Så tag med! Bliv en del af fællesskabet og bestig Kilimanjaro sammen med os!

Vi gør det sammen!

Se de forskellige programmer her