Hvilken social arv giver jeg videre?

Hvilken social arv giver jeg give videre til min 7 årige datter, Ayah? Jeg er ikke i tvivl om at mine, mine forældres og mine bedsteforældres livholdninger og livsstil, påvirker Ayah. Selv om Ayah aldrig har mødt min skønne bedstemor Astrid, som jeg lige nu får tårer i øjnene af at tænke på, ved jeg at hendes livsvalg påvirker Ayah, fordi de påvirker mig.

Bedstemor

Jeg elskede allerede som barn at komme ud og opleve verden. Min verden, i mine tidlige teenageår år, var som de flestes, ret begrænset. Jeg voksede op i en lille by der hedder Græsted i 70´erne og 80´erne. Så et eventyr for mig, var at tage bus 317 fra Græsted til Gilleleje hver søndag for at besøge mine bedsteforældre. Jeg husker stadig hvor stolt jeg var over SELV at kunne tage bussen i en ret ung alder. Min mor behøvede blot at sætte mig på bussen i den ende og min bedstemor hentede mig ved bussen i den anden ende – men jeg kørte HELT SELV i bus!!

Bedstemor

Jeg elskede tiden med min bedsteforældre, hvor vi spillede banko, kort eller bare hyggede. Et af højdepunkterne var hvis min bedstemor havde købt Eisberg chokolade i trekantspose som vi spillede om i forskellige spil. Min bedstemor elskede at rejse, men grundet tiden hun blev gammel i, var det ikke noget man rigtig gjorde og slet ikke alene. Min bedstefar var 15 år ældre end hende og var på ingen måde interesseret i at rejse. Jeg husker vagt at min bedstemor tog på nogle ture til Østrig med pensionistforeningen, men jeg ved dybt i mit hjerte at hun elskede, at vi efter min konfirmation kunne opleve verden sammen.

At opleve verden

Hun kørte knallert og jeg havde fået et skinnende rød og sort SCO RACERcykel i konfirmationsgave. Vi tog på eventyr sammen – i Jylland. Det var så stort. Vi tog færgen over i sommerferierne og boede på vandrehjem undervejs. Hun på sin knallert med en cerut i munden (faktisk tror jeg ikke hun røg mens hun kørte, men det er det billede jeg har i mit hoved) – og mig der kørte det bedste jeg havde lært på min racercykel. Det jeg husker allerbedst er, at vi bare snakkede med folk. Folk vi aldrig havde mødt før. Vi indledte bare samtaler med totalt fremmede! Det var noget jeg kun gjorde med min bedstemor. Misforstå mig ikke, min forældre var/er gode mellemklasse forældre der helt sikkert gjorde deres bedste – og gjorde det godt. Men det med vilkårlig kontakt til fremmede var ikke noget MAN gjorde. Jeg elskede min bedstemor meget højt og når jeg tænker tilbage har hun haft en enorm indflydelse på hvem jeg er i dag og det er helt sikkert hende jeg har arvet min rejselyst fra.

Hvad giver jeg videre?

Det med at rejse har udvidet sig. Verden er blevet mere og mere tilgængelig. Ayah fløj første gang da hun var 3 uger gammel og har det i dag nok lidt med at flyve som jeg havde det med bus 317 mellem Græsted og Gilleleje da jeg var på hendes alder. Jeg syntes egentlig jeg gør det meget godt. Jeg tager min datter med på en masse rejser som vi begge elsker – og bedstemor ville have elsket. Men hvad social arv giver jeg videre? Hvad social klasse er vi egentlig i? Hvilke værdier giver jeg videre? Hvad betyder bøger, kultur, sprog, rejser, læring, uddannelse, at være dannet i min verden? Skal man stræbe opad – eller acceptere hvor/hvem man er? Giver jeg Ayah de muligheder og de værdier i livet, der er vigtige? Er jeg en god (nok) rollemodel?

At tænke over detaljerne og blive udfordret mentalt

Meget blev udfordret da jeg på jobbet fik en ny kollega.

Og som nævnt før “Hvad karrieremæssig retning er du på vej i?” “øhhhhhhhhh”

”Hvilke podcasts lytter du til? ” ”øhhhhhhhh, (desperat pause hvor jeg prøver at finde noget delvist intelligent at svare)”

”Hvad syntes du om skærmopløsningen på din skærm?” ”øhhhhhhh, den er vel ok??????”.

Det er den så ikke. Det ved jeg nu – og jeg kan ærligt sige at jeg der er sat en masse tanker om alt muligt i gang. Vi har heldigvis snakket om meget andet og mere. Der har været fantastiske læringsøjeblikke hvor min kollega pludselig har kigget op fra skærmen (med høj opløsning) og sagt ”Vil du lære noget? Har du tid?” og derefter har kørt stolen hen til mig og forklaret/lært mig om det han er specialiseret i – og jeg har suget til mig det bedste jeg har lært – og fået udvidet min horisont en hel del.

Sociale klasser

De seneste uger har været meget inspirerende. Jeg er virkelig blevet udfordret på min social arv – og hvordan jeg ser og gør mange ting – og hvordan kun det bedste er godt nok. Måske tænker jeg for lidt over hvad jeg giver videre. Jeg kan desværre ikke blive ved med at bruge undskyldningen at jeg aldrig har tænkte over f.eks. kvaliteten af papir, fordi jeg har boet i udlandet i mange år eller har været på SU . Det er blevet meget tydeligt for mig, at der er forskellige sociale klasser i Danmark og jeg er ved at opfostre Ayah i en af disse klasser. Det kan sagtes være at vi er i den sociale klasse vi skal være i – men jeg er begyndt at lytte til podcasts og tænke mere over detaljer jeg aldrig har tænkt over før. Jeg har fået endnu mere lyst til at lære. Lyst til at udvikle mig – og lyst til at snakke MERE med totalt fremmede for at få et helt andet perspektiv på verden.

Der er så meget jeg gerne vil – så meget jeg gerne vil lære. Lige nu gælder det for mig om at finde ud af hvordan jeg bedst muligt gør det. Og få gjort nogle overvejelser om den sociale arv jeg giver videre til Ayah er den rigtige. Og om den overhovedet kan ændret?

Hvad social klasse er du i? Hvem har påvirket hvem du er er i dag ? Giver du bevidst de rigtige værdier videre til dit barn eller følger du, som jeg længe har gjort, bare med strømmen i din andedam? Hvornår har du sidst udvidet din horisont?

Hvilke podcasts lytter DU til 😉