Og så vågne op en skøn sommerdag i Tivoli!
Nu er det 4 måneder siden jeg påbegyndte Projekt Kilimanjaro. Og jeg har tabt mig 18kg. Det kan jeg virkelig mærke. Tøjet sidder løsere. Jeg er i klart bedre form. Jeg får tit kommentarer fra dejlige mennesker om hvor meget man kan jeg har tabt mig. Så kan man da godt tillade sig at spise en burger – og en is – og en portion koldskål – og 3 stykker drømmekage – og en ekstra portion aftensmad – og lidt slik fredag aften – og…. og…. og….
At vågne op i Tivoli
I går, fredag, var jeg i Tivoli med min datter og min svigerinde, nevø og niece. Det var en fantastisk sommerdag. Og alle var i højt humør. Min datter og niece, der er lidt nogle vovehalse, var oppe i en forlystelse, så jeg spurgte min nevø på 9 år om vi skulle prøve Aquila, men en forventning om et klart nej. Aquila er en forlystelse, hvor man sidder på ørn der kører rundt om en akse og så svinger forholdsvist langsomt rundt, hele vejen rundt, om sig selv så man hænger med hovedet nedad en del af tiden.
Men knægten sagde JA! Ups, så var jeg jo nød til at gøre det. Vi stod i kø 20 minutter, hvor vi kørte hinanden mere og mere op til at prøve denne 4G dødsmaskine. Til sidst var det vores tur og vi skulle spændes fast med de her bøjler der kører ned og klikker så man er forsvarligt fastspændte. MEN min bøjle låste ikke. Jeg prøvede at suge maven ind. Uden held. Til sidst kom den søde Tivoli-pige og sagde at jeg desværre ikke kunne komme med da jeg var for stor. Hun var sød nok og prøvede at forklarer at forlystelsen var lavet til teenagers. Min nevø overvejede hurtigt om han skulle prøve alene og det skulle han. Sej fyr!
Men mens jeg stod og ventede på ham, gik det op for mig at jeg stadig er stor, meget stor. Jeg har tabt mig 18kg, men vejer stadig alt for meget. Helt ærligt, så glemmer jeg det. Jeg glemmer at jeg stadig er kraftigt overvægtig. Jeg glemmer at selv om tøjer sidder løst, så er det stadig størrelse fucking 52!
At snyde sig selv
Selvfølgelig skal man (læs: jeg og alle andre der vil tabe sig), fokusere på succeserne og de gode ting. Men man skal ikke snyde sig selv. Og det er der vist ingen tvivl om at jeg har gjort. Selv om jeg har tabt mig, tabte jeg det meste i starten. De første 2 måneder tabte jeg mig 14kg, de næste 2 måneder kun 4kg. Jeg undskyldte det lidt med at det altid går hurtigere i starten, at jeg nu opbygger muskler der vejer mere end fedt, at jeg er startet ny job, at jeg har travlt og alt muligt andet. Det er gode undskyldninger, men de ændre ikke de faktum at jeg nu træner og går, væsentligt mindre end jeg gjorde i starten. Eller det faktum at jeg tit ”snyder”. Lige snupper lidt lækkert eller spiser lidt mere, eller andet, end jeg burde.
Hvis det bare var en af mine almindelig slankekurer, et quick fix, ville det være her jeg gav op. Her jeg tænkte at det bare kunne være ligemeget, at jeg er god nok som jeg er. Men det er det ikke! Det er jeg ikke! Jeg er bedre end det. Jeg er mere end det! Jeg VIL stå på toppen af KILIMANJARO 50 kg lettere. Jeg tror virkelig på at jeg kan gøre det. Nu skal jeg tilbage på sporet. Jeg har set i øjnene at jeg stadig er alt for stor. At selv om jeg har tabt mig, er det ikke nok – endnu.
Jeg tror ikke jeg får min nevø med op i Aquila igen. Han gjorde det og var med rette pavestolt, men maven fulgte ikke helt med, så lidt senere måtte han af med de dejlige churros med softice, vi havde hygget med sammen. Så ikke flere churros til mig, men næsten sommer prøver jeg helt sikkert Aquila og ved at bøjlen passer!
Følg min vej mod Kilimanjaro ved at ”Syntes om” den tilknyttede facebook side.
Eller tag med til Kilimanjaro. Se programmerne her