Da jeg i starten af maj måned fandt denne grupperejse til Kilimanjaro på Facebook, var jeg klar 🙂 Nu skulle det bare være…  og så måtte jeg tage forberedelserne til turen hen ad vejen.

Uden egentligt at tænke tanken om forberedelserne færdig – fik jeg bestilt turen. Nu eller aldrig…  sådan !!

Betalte depositum lige præcis 9 måneder før afrejse…  Masser af tid – troede jeg. Men må indrømme, at det har været svært at komme igang og har kun tænkt; “min kondition er elendig – må igang med at løbe”…  Denne del har været/er lidt svær for mig. Men til gengæld har jeg været meget motiveret til at træde ind i “vandre-livet”. Vidste at fodtøj er vigtigt og fik købt et par fantastiske vandrestøvler fra Hanwag. Og med ca. 50 km. på småture – var støvlerne gået til. Men så lige pludselig fik jeg en udfordring; Vil du med på en vandretur fra Agger Tange til Bulbjerg – ca. 80 km. på 5 dage…?

80 km. vandretur, sove i telt/shelter, have “alt” med i rygsækken….   det var all inclusive 🙂  Og jeg som aldrig, som i aldrig, har været spejder eller på vandreture, men som alligevel tænker at Kilimanjaro er realistisk – tænkte også; “JA, selvfølgelig da!!!”  Og det har jeg nu været – og sikken en fantastisk tur og jeg har virkeligt lært meget 🙂

Perfekt tur og med overnatning på 4 meget forskellige måder og i utroligt varieret landskab og i godt selskab – svært at forlange mere. Jeg vil ikke beskrive turen, men vil fortælle lidt om mine tanker og læring undervejs – som total nybegynder i vandring.

Er jo pige, så fik først styr på støvler, strømper og bukser. Lånte mig frem til en super fleece, rygsæk, sovepose, liggeunderlag og lidt flere småting….  Telt og køkkengrej sørgede min makker for. Så klar til afgang. Dvs – rygsækken skulle lige pakkes også…  Dét var en opgave… (havde ellers fået en pakkeliste – men der stod jo ikke antal på) Og resultatet blev 18 kg….   Nå pyt, det går nok (selvom jeg jo godt vidste at 12 kg. var mere realistisk). Og det gik (og med meget ømme skuldre) 1. og 2. dag. – dernæst måtte jeg kapitulere og fik læsset 4 kg. af i depot. Og maden forsvandt jo naturligvis også langvejs…  SÅ kunne soveposen lige pludselig også være i rygsækken og liggeunderlaget kom til at sidde bedre…  og lige pludselig var der ikke længere pres på mine skuldre, men hoften tog det hårde job. Fantastisk…

Så den største lærdom blev; pak din rygsæk med omtanke og tag ikke overflødigt med…  Tænk IKKE, hvad nu hvis jeg får brug for..  nej; hvad får jeg brug for. Hvor lidt kan jeg nøjes med…  Og tro mig, det er faktisk meget lidt…  Og tag små tuber med i toilettasken (let at finde lige nu i butikkerne)..  Dumt at slæbe tandpasta med til en måned… !  Og nej, ikke en ny t-shirt pr. dag…   Det daglige hygiejne-niveau forskubbes virkelig, når man først er ude i naturen. På den gode måde – vi lever jo i overflod i dagens Danmark på alle områder. Og lige pludselig er vand og toilet ikke en selvfølge. Fandt nogle våd-servietter i Matas, pakket enkeltvis…  Mega uundværlig..  Og husk at putte toiletrullen i en plastikpose… (undgå fugt)

Jeg blev også udfordret på min forfængelighed…  Ingen makeup og hårpleje i 5 dage..   Heldigvis kommer man jo heller ikke forbi spejle i naturen. Havde dog et lille lomme-spejl med for en sikkerhed, men brugte det overhovedet ikke… (spild af vægt) og forfængeligheds-genet blev gemt væk istedet…

At undvære toilet er virkelig en udfordring….  Learning by doing… intet mindre – og måske lidt fysisk træning… Mit råd er at tjekke nettet for gode råd inden turen ud i det blå 🙂 Det gjorde jeg desværre ikke og var mega usikker. Heldigvis kom vi forbi gode faciliteter og mit tarmsystem rettede ind derefter. Men den bekymring kunne jeg godt have undgået ved at søge lidt mere info… Måske det er lidt tabu?

Jeg spiller golf, og har derfor lært meget om at have styr på mine ting i lommer mv. Og have det nødvendige let tilgængeligt…  På min vandretur var det solbriller, læbepromade med solfaktor, regnslag, varmere/tyndere trøje, mobil (som også er kamera), vandrekort, snacks, vandflaske – dvs. hurtigt at kunne omstille sig en anden vejrsituation, klare sult/tørst mv. – UDEN at skulle ned i bunden af rygsækken. Så pakningen er utrolig vigtig hver morgen. Tænk kommende dag igennem og gør det let for dig selv. Mine spritnye Fjällräven bukser har en udluftnings-lynlås i begge sider – kan anbefales, super behageligt – hvis man ikke har valgt zipp off. Dette med tilgængeligheden undervejs, havde jeg ikke tænkt på før jeg stod i det.

På den mentale front var den største udfordring for mig, at skulle håndtere nedpakning i regnvejr…   Og at opholde sig 2 voksne mennesker i et lille telt i regnvejr… Jeg har ALDRIG overvejet, hvor bøvlet det er at komme ud af en sovepose, få støvler og overtøj på, komme på benene og kravle ud af teltet – UDEN at få vand ind i teltet og selv blive mindst mulig våd…  Det kræver smidighed og balance 🙂 Og hvordan hulen får man viskestykke/håndklæde tørt???  Kan jo heldigvis hænge udvendigt på rygsækken, når det bliver tørvejr..

En garvet spejder havde inden turen fortalt, at man under ingen omstændigheder må fristes til at sove og vandre i det samme tøj, idet dagens sved i tøjet – vil give kulde om natten. Så fik også afprøvet at skifte tøj i en sovepose…  det kan man jo øve lidt hjemmefra! ?  Planlægning af en tur hjemmefra er én ting – virkeligheden kan være en anden. Så det kræver også omtanke, samarbejde, kreativitet, respekt og anerkendelse at være på tur med andre. Det kan man aldrig blive for god til ?

Selvom jeg vidste det, forundrede det mig alligevel, hvor stor forskellen er på underlaget..  asfalt, sten, sand, grus, eng –  stor indvirkning på, hvordan fødder/ben arbejder. Også meget pudsigt, hvordan ømhed kan flytte sig rundt og at der kan gå sport i “gakkede gangarter/bevægelser” for ikke at gå for stift og ensformigt.

Når dette er skrevet – vil jeg sige; hold nu op, hvor bliver man beriget på sådan en tur….   på alle måder. Fysisk og mentalt ligger der så mange belønninger og venter.Jeg er total overvældet over mine ben og fødder…  Ingen overbelastning/skader eller vabler overhovedet…  Pustede lidt op af bakkerne (håber det er motivation nok til at komme igang med løb) og skuldrene overlevede overlæsset. Og ikke mindst; ALLE man møder på sin vej, hilser – er åbne og samtalen er igang 🙂  Og vandreturen endte med 104,5 km – fra mandag middag til fredag eftermiddag.

Heldigvis kommer der 2 træningsture inden afrejsen til Kilimanjaro og jeg glæder mig vildt til dem. En ting er at læse eller høre om vandreture – noget andet er at opleve det på egen krop.

Og så er jeg iøvrigt mega glad for, at det kun er en dagsrygsæk,  jeg selv skal have med til toppen af Kilimanjaro ?

Så bare afsted – og …  be prepared 🙂