En ting er den fysiske del af en vandretur, hvilke i sig selv kan være udfordrende; en anden del er at have udstyret i orden – og her blev jeg især udfordret.
Inden vores træningstur til Sverige var ord som jetboiler, lifestraw og frysetørretmad, for mig, noget der lige så godt kunne høre til i en fremmedordbog. Jeg viste hvad et trangia sæt var, men det var også så langt min viden rakte. Derfor var det fedt, at vi var en stor gruppe afsted, hvor alle havde medbragt lidt forskelligt udstyr, så vi kunne se hvordan det virkede og låne af hinanden. Jeg var især glad for at jeg kunne låne vandrensnings udstyr og en jetboiler til at koge vandet, så jeg ikke skulle leve af rugbrød og dåsemad en hel weekend.
Inden vi tog afsted havde jeg i fødselsdagsgave fået en kop der kunne foldes sammen, bestik der ikke vejede noget, et lille håndklæde og en halse disse. Da jeg fik det, tænkte jeg at det måske lige var ”overkill”, at have så smart udstyr, men disse ting endte hurtigt med at blive det jeg brugte mest på turen – ting jeg aldrig selv ville have tænkt på at købe.
Også på teltfronten var jeg lidt udfordret. Jeg havde fundet et festival telt på tilbud og tænkte at det var da smart med et billigt telt. Samme dag som vi skulle afsted, var der en der fortalte mig, at sådan et telt kun kunne slås op engang og at det højst sandsynligt ikke var vandtæt. Første nat regnede det ikke, og teltet kunne heldigvis godt pakkes sammen igen. Anden nat sagde vejrudsigten at det ville blive regn, så jeg dækkede den del af teltet, jeg skulle sove i, til med en sort plastic sæk. Det regnede to gange den nat, og hver gang lå jeg lys vågen og ventede på at jeg skulle blive våd. Heldigvis kom der ikke mere vand end teltet kunne holde ude, og jeg og mit udstyr var tørt næste morgen 🙂
Udover et andet telt skal jeg vist også have fundet mig en ordentlig sovepose og liggeunderlag. Jeg kunne se at de andre havde nogle meget komfortable modeller. Jeg fandt også ud af, at en vandrer taske ikke bare en vandrertaske. Den skal også passe til længden af ens ryg, så skulderne skal bære så lidt som muligt.
Jeg har meget at lærer endnu, men turen har helt sikkert givet mig en god ide om, hvilket vandreudstyr jeg skal investerer i, og hvor vigtigt det er at det vejer og fylder så lidt som muligt.
Lidt mangel på viden om vandrergrej, gjorde det dog ikke til en dårlig tur. Det var en helt fantastisk oplevelse sammen med nogle skønne mennesker, og det var fedt at se hvordan ”Kilimanjaro-gruppen” gik godt i spænd og hjalp hinanden undervejs. Desuden var den svenske natur virkelig smuk på denne årstid.
Har du også lyst til at tage med til Kilimanjaro, kan du læse mere HER: