fbpx
Vælg en side

Vaccinationer

Vaccinationer og medicin

Når rejsen går til Tanzania, skal du være opmærksom på at have de rette vaccinationer inden du tager af sted. Vær opmærksom på regler kan ændre sig og det er dit eget ansvar at du har de påkrævede vaccinationer. De nedenstående dags dato anbefalinger fra seruminstituttet.

Vaccination for Gul Feber pt. er påkrævet og vaccinationskortet skal med bringes i håndbagagen og kunne fremvises ved indrejse. Vaccinationen for Gul Feber skal være givet senest 10 dage før afrejse.

På en rejse af 1-4 ugers varighed anbefaler Seruminstituttet derudover følgende vaccinationer:

  • Hepatitis A (senest 2 uger før afrejse)
  • Difteri-Stivkrampe (bedst 1 uge før afrejsen)

Hele Tanzania er malaria område og Seruminstituttet anbefaler medicinsk malaria forebyggelse. Det vil være piller, der skal tages dagligt en dag før afrejse og afhængig af typen, op til 4 uger efter hjemkomst. Malaria forbyggende medicin er receptpligtigt, så det anbefales at kontakte egen læge i god tid. Det er derudover vigtigt at beskytte sig mod myggestik ved brug af myggebalsam, omkring mørkes frembrud.

For at reducere risikoen for at få højdesyge, er det muligt at tage forbyggende medicin. Den mest brugte er Diamox, hvor der tages en ½ pille morgen og aften. Vær opmærksom på Diamox er vanddrivende og du derfor bør drikke mere hvis du vælger Diamox. Diamox er receptpligtig. Der er også andre typer medicin der kan hjælpe med forebyggelse af højdesyge. Tag en snak med din egen læge i god tid om hvad der vil passe bedst til dig.

Læs om højdesyge HER