Det er efterhånden længe siden jeg selv har fået skrevet et indlæg. De fleste af jer kender det nok; dagligdagen går rigtig stærkt og man glemmer at stoppe op og reflektere.

Refleksion

Det har jeg gjort i dag. Reflekteret. Over retningen. En ”arbejds-ven” (en af de venner de fleste af os nok har på arbejdspladsen uden de er vores nære venner IRL) tog mig med ud at gå en tur i dag og fik mig igen til at tænke. Tænke over hvor jeg er på vej hen – og om det er den rigtige retning. Der er så meget jeg gerne vil, men har jeg fokus på de rigtige ting? Jeg blev færdig med en kandidatuddannelse i HRM sidste sommer og siden da har jeg lagt sporene mens jeg kørte derudaf. Jeg er flere gange stoppet op og har truffet nogle vigtige beslutninger. Den absolut vigtigste beslutning det sidste år, har været beslutningen om at bestige Kilimanjaro.

Vejen til Kilimanjaro

Jer der har fulgt mig, vil vide at det ikke blot var en beslutning om at bestige Afrikas højeste bjerg, men også en beslutning om at leve sundt, tabe mig 50kg og få styr på prioriteterne i mit liv. En større livsstilsændring som denne er ikke noget der bare sker. Det kræver hårdt arbejde og dedikation. 5 måneder inde i forløbet og 22kg lettere, kan jeg ærligt sige at det er en af de bedste beslutninger jeg nogensinde har truffet. Det har givet så meget energi og rigtig mange succesoplevelser. En af de små succesoplevelser var at jeg i sidste uge kunne hive i et par stumpebukser jeg ikke har kunnet passe de sidste 4 somre. En anden var at jeg i weekenden kunne købe tøj i en størrelse mindre end jeg har kunnet de sidste mange år. Flere kollegaer har i ugens løb kommenteret at jeg ser godt ud og man virkelig kan se en forskel – både fysisk og psykisk. Det er god karma – og rigtig god energi. Jeg stopper helt sikkert ikke denne rejse – selv ikke når jeg når målet og står på toppen af Kilimanjaro og jubler.

Retning i arbejdslivet

Men min vej til Kilimanjaro er mere end det. Jeg vil også have styr på prioriteterne i mit arbejdsliv; min karriere om du vil. Jeg er blevet givet nogle muligheder i løbet af det sidste år, som jeg har sagt ja til uden den store refleksion. Uden at stoppe op for at tænke over om det var det jeg allerhelst ville og hvor det fører mig hen. Min arbejds-ven er god til at få mig til at stille spørgsmålstegn til mine valg – eller mangel på samme. God til at få mig til at få mig til at reflektere over retningen af mit arbejdsliv. Er jeg i gang med at opbygge kompetencer der gør mig til kvalificeret til det arbejdsliv jeg gerne vil have eller skyder jeg med spredhagl?

Chokolade på puden

Jeg er meget socialt anlagt og har en periode initieret en masse sociale tiltag for at skabe et bedre arbejdsmiljø. Men er det ”nice to have, or need to have” i en medarbejder? Jeg syntes det er sjovt og givtigt og er helt sikkert noget jeg fortsætter fordi det giver mig energi. Men som min arbejdsven så klogt siger, er det ”chokolade på puden”. Det er rart at der er chokolade på puden på ens hotelværelse, men det er ikke derfor man vælger hotellet. For at blive valgt, skal man have nogle konkrete kompetencer der gør en unikt egnet til opgaven. Jeg opbygger pt kompetencer, men er nu begyndt at reflektere over om det er de rigtige kompetencer og om de gør mig unikt egnet til de opgaver jeg gerne vil have i fremtiden. Jeg elsker at lære og at være involveret, men er mit fokus de rigtige steder? Hvordan opbygger jeg de kompetencer der gør MIG unikt kvalificeret til det arbejdsliv jeg ønsker?

Tænk over det!

Der er en masse at tænke over hen over sommeren. Helt sikkert for mig – men måske også for dig! Hvornår stoppede du sidst op for at reflektere over din retning og om du opbygger de rigtige kompetencer der gør dig kvalificeret til det DU gerne vil?

Du kan “syntes om” den tilknyttede facebook-side for at følge min rejse.