Nu er beslutning truffet. Jeg har meldt det ud til familie, venner, kollegaer og alle andre der har ville lytte til mig. JEG VIL BESTIGE KILIMANJARO! Hvad så nu?!
Jeg må erkende at jeg har været lige ved at gå i panik. Det har godt nok været stort at melde ud. Nu hænger jeg på den. Nu er jeg NØDT til at bestige det bjerg, men det er faktisk ikke hvad skræmmer mig mest. Det virkelig skræmmende, er den kæmpe livsstilsændring jeg er NØDT til at foretage. Og hvordan i alverden skal jeg komme i form til at bestige Afrikas højeste bjerg??!! Hvordan skal jeg få tid til at træne så meget som er nødvendigt? Hvordan kan jeg ændre mine kost – og ikke mindst mine slik-vaner – nok til jeg kan komme op på toppen af noget som helst?
Jeg er begyndt. Jeg har fundet mit Vivofit fitness-armbånd frem fra gemmerne og prøver virkelig at komme op på 10.000 skridt hverdag. Og når jeg siger hver dag, er det siden i mandags, hvor jeg træf denne sindssyge beslutning. Jeg har også spist meget fornuftigt, droppet sukker og kun taget en portion både frokost og aften. Men jeg må sande at der skal meget mere til. Meget mere til!
Min gode kollega Mette, der skal med op på toppen, mente det var en god ide at tage nogle før-billeder. Og andre der er overvægtige, kan nok give mig ret i at man faktisk glemmer hvor voldsomt det ser ud. Kognitivt ved jeg jo godt at jeg ikke er en sylfide, men glemmer det faktisk i hverdagen og blev så igen overrasket over hvor meget jeg egentlig fylder, da jeg så Mettes billeder.
Jeg må have fat i en personlig træner og have lagt en plan.