fbpx
Vælg en side

Vi skal bestige Kilimanjaro i februar 2018 og efter strabadserne vil vi nyde en uge på den eksotiske ø, Zanzibar. Vi arrangere det hele som en åben tur, hvor alle er velkomne. Som nævnt i indlægget om planlægningen af turen til Kilimanjaro, er vi ved at få de sidste detaljer på plads.

Nu er planlægningen på plads og du kan læse programmerne her.

Langt de fleste ting er helt på plads og vi har ledt efter det helt rigtig hotel på Zanzibar. Målet var at finde et godt hotel med gode anmeldelser til en rimelig pris. Vi ledte ikke efter 5-stjerners luksus, men god værdi for pengene.

Fantastisk tilbud på Gold Zanzibar Beach House and Spa

Gold Zanzibar beachI vores søgen efter det helt rigtige, har vi været vidt omkring og set på et væld af hoteller på nettet. Vi har læst utallige anmeldelser og fået flere tilbud fra agenten i Tanzania gennem Younes Rejser. Men pludselig sendte agenten et helt særligt tilbud og hotellet ser bare så skønt ud. Vi er helt solgte og håber du også bliver det! Vi er sikre på det vil skabe den perfekte ramme om en uge med sand mellem tæerne.

Og det er faktisk et 5-stjernet hotel!! Selv om det ikke var det vi ledte efter, er dette tilbud så godt at det bliver billigere end mange hoteller af lavere klassificering.

Resortet ligger på Zanzibars nordvestlige kyst på det bedste strandstykke af den kridhvide Kendwa-strand. Hotellet består af flere bygninger der ligger spredt i en frodig tropisk have. Haveområdet går helt ned til et flot poolområde med udsigt til havet. Der hersker en herlig fred og ro på hotellet, hvilket gør stedet perfekt til afslapning. Der er loungeområder, barer, restauranter og spa. At hotellet ligger på øens nordside, gør at tidevandet ikke betyder så meget, men som på resten af øen er det en god ide at medbringe badesko når der bades i det dejligt varme hav, da der kan være skarpe koraller i vandet.

Opholdet på Gold Zanzibar Beach House and Spa er med halvpension, men der er mulighed for at tilkøbe All Inclusive. Vi bor i Deluxe Garden view værelser med udsigt til den tropiske have. Værelserne ligger i stueplan og er meget rummelige. Det er gode værelser på hele 70kvm der er indrettet i lyse farver. Alle værelserne har air condition, badeværelse med badekar og en veranda. Det er muligt at opgradere værelset til f.eks. Beach suite. Du er velkommen til at kontakte Younes Rejser for priser på endnu mere luksuriøse værelser.

 

Læs mere på hotellets hjemmeside

Læs anmeldelser på tripadvisor

Gold Zanzibar roomVi lover at vende tilbage med de endelig priser og datoer på både Zanzibar og Kilimanjaro turen så hurtigt som muligt. Du kan Synes godt om facebook siden for at følge med.