Mit første del mål på vejen mod Kilimanjaro
Da vi startede projektet om at bestige Afrikas højeste bjerg, satte jeg mig for at have nogle del mål på vejen til Kilimanjaro. Et af dem var at gennemføre en halv ironman, da jeg havde brug for en udfordring, der bare kunne måle sig lidt med Bettinas kamp mod vægten (og alligevel tror jeg ikke at de to ting kan sammenlignes overhovedet – det er en helt vild udfordring Bettina er i gang med!). Det var så i weekenden at slaget skulle stå ved Ironman 70.3 stævnet i Helsingør. Jeg skulle nu se om al træningen og fokus på sund kost, det sidste halve år, havde flyttet min form.
Ironman 70.3 Elsinore – en fantastisk og hård oplevelse
Om morgenen var der den fedeste stemning på havnen i Helsingør, hvor alle atleter havde tjekket ind og stod klar i våddragter til den første disciplin. Jeg tror de fleste var lidt nervøse og spændte på, hvad dagen ville bringe og hvordan kroppen ville reagere. Vejret var helt fantastisk: sol fra en næsten skyfri himmel, vinden havde lagt sig og mens vi stod og ventede på at hoppe i vandet, kunne vi nyde udsigten til Kronborg slot.
2 km svømning og 90 km cykling
Da startskuddet lød, var det bare om at komme af sted. Vandet var omkring 16 grader, så det var ret friskt. Svømningen gik godt, men nogle gange var det svært at orientere sig blandt de mange svømmere, og det føltes hele tiden som om der var arme og ben over det hele. Heldigvis var de 2km. svømning hurtigt overstået, og så gjaldt det om at komme op på cyklen og begive sig ud på den 90km. lange cykelrute. Det var en virkelig smuk rute. Vi startede med at køre langs vandet, derefter ind i landet gennem grønne skove og langs åbne marker. Cyklingen er helt klart min dårligste disciplin, og de sidste 20 km syntes jeg, at det var mega hårdt at sidde foroverbøjet på cyklen. Mine knæ begyndte at gøre ondt, og jeg følte at jeg blev overhalet af alle; men de smukke omgivelser gjorde, at jeg alligevel ikke kunne lade være med at nyde turen. Dog var det skønt da jeg endelig kunne springe af cyklen, hoppe i løbeskoene og starte på de 3½ omgange løb rundt om Kronborg slot; i alt 21km.
21 km løb
De første omgange gik super godt, og jeg havde god fart i benene. Lige bortset fra at jeg havde en lille sten siddende under den ene fod. Halvvejs måtte jeg have skoen af i et forsøg på at få stenen ud, men det viste sig at den sad under strømpen, og at den ikke var lige til at få væk. Så der var ikke andet for end at tage skoen på igen og løbe videre. Den sidste omgang var vildt hård, og på de sidste tre kilometer blev det lige pludselig en kamp for at flytte fødderne. På det tidspunkt var det fedt med alle de mange publikum, der stod og heppede. Det gav lige den sidste energi, når kroppen egentlig ikke havde lyst til at fortsætte. Da målstregen pludselig var i sigte, kom der lidt ekstra fart på op ad opløbsstrækningen. Det var en fantastisk fornemmelse at krydse mål og få en finisher medalje om halsen, og lige så fantastisk at kunne sætte sig ned og hvile benene! 🙂
Nu starter så den rigtige udfordring!
For to år siden gennemførte jeg også en halv ironman. Jeg kan huske at jeg syntes det var vildt hårdt, og jeg havde brug for en lang pause fra træningen efterfølgende. Nu havde jeg jo nået mit mål, så hvorfor skulle jeg fortsætte? Det resulterede i, at jeg kom helt ud af form og tog en masse kilo på, for jeg blev ved med at spise lige så meget, som da jeg trænede. Så det gælder altså ikke kun om at have et mål, men også om at kunne holde ved bagefter. Jeg vil helst ikke ende i samme situation igen, så nu bliver min store udfordring at fortsætte med træningen og den sunde livsstil, hvilket bliver svært når ferie og div. sommerfester venter forude. Kilimanjoro er helt sikkert en motivationsfaktor for mig, men om det er nok ved jeg ikke.
Hvad gør du for at holde fast ved den sunde livsstil?