Jeg kan mærke at lige nu har jeg det skønt, men jeg er også lidt presset. Jeg startede nyt job i går, onsdag. Godt nok i samme organisation, men i en helt anden afdeling. Mit hoved er fuldt af alt det nye og rigtig spændende der sker på det nye job – plus jeg stadig har opgaver i min gamle afdeling, plus jeg tænker meget over kosten – og over at få gået de 10.000 skridt om dagen – og at få skrevet på denne blog, der giver mig så meget energi – og samtidig skal jeg helst være en god mor.
Det sidste lykkedes ikke så godt i dag. Ayah og jeg havde en super hyggelig morgen, hvor vi lavede morgenmad sammen og jeg smurte en rigtig god madpakke til den skønne pige som jeg tog med ned i gangen da vi skulle af sted – men i farten glemmer jeg at pakke den i hendes taske. Hun fik simpelthen ikke madpakke med i skole! Der var dog en barmhjertig voksen der sørgede for hende, så hun fik mad. Men da jeg efter en dag fyldt med møder og indtryk kommer sent hjem (mormor har hentet) og får af vide at jeg havde glemt hendes madpakke, slog det mig godt nok ud af kurs. Det er ALDRIG sket før. Har jeg for travlt?
Men efter at have fået noget mad , hygget med hende og lagt hende i seng, gik jeg en lang tur (mormor lyttede efter hende) og fik tænkt over tingene. Jeg vil virkelig det her!!! Virkelig, virkelig meget. Jeg VIL have nye udfordringer; jeg VIL i form; jeg VIL være sund; jeg VIL have velovervejede prioriteter. Jeg nyder der er fart på; nyder at få så mange positive kommentarer; nyder at have gang i en hel masse og at føle der endelig sker noget. Men kan også se at jeg skal virkelig passe på ikke at overse hvad der er det vigtigste. Jeg skal passe på at jeg ikke har for travlt til at være opmærksom og nærværende. De sidste par år er det gået lidt for langsomt, nu gå det pludselig hurtigt, rigtig hurtigt. Ligesom det gjorde før jeg blev rigtig voksen og kedelig – og det er skønt. Jeg er mere end klar til lidt fart på igen!
Dette småskøre projekt skal klart have meget høj prioritet det næste års tid. Den energi det giver er fantastisk. Jeg skal helt sikkert bestige Kilimanjaro! Men jeg er også blevet meget opmærksom på, at det er at være en god mor, der er nærværende og opmærksom – og giver sit barn madpakke med i skole – SKAL flettes ind i projektet. Ayah skal med hele vejen til Kilimanjaro. Hun kommer ikke at stå på toppen, men hun skal mærke at jeg ikke glemmer hende undervejs og føle rejsen inkludere hende! Det bliver fantastisk!
